Grønlandsk perlesyning 1
Den store farverige perlekrave, der hører til den flotte vestgrønlandske nationaldragt, er nok det første billede, der toner frem hos de fleste. Håndarbejde er meget udbredt i Grønland og en del af det moderne liv, som trækker tråde langt tilbage historisk og med dybe rødder i traditionen. Personligt havde jeg ingen anden viden om perlesyning, end netop nationaldragtens perlekrave, inden jeg selv befandt mig i Grønland sidste år.
Her blev den store kreative praksis blandt alle min grønlandske kollegaer hurtig tydelig. Ikke alene bar de smykker og accessories i sælskind, perler mm. De lavede dem også selv. Da en af mine kollegaer skulle afholde et kursus i perlesyning på biblioteket fotograferede jeg flotte perlehalskæder til plakaten. Ligesom jeg også tog fotos ved selve kurset. Betaget så jeg på, mens alle kastede sig ivrigt over perlerne og ud i kunsten. Og jeg beundrede de mange flotte færdige perlehalskæder og kraver, som min kollega havde taget med, så deltagerne kunne se, hvad deres anstrengelser kunne ende med at blive til.
Min nysgerrighed var vakt og kort tid efter spurgte jeg min kollega, om hun ikke også ville vise mig, hvordan jeg selv kunne komme igang. Og det ville hun heldigvis gerne.
Det skal siges, at jeg anser mig selv for at være ganske kreativ og lærenem. Bare ikke lige, når det kommer til håndarbejde. Jeg er ikke særlig fiks på fingrene, og har fx. aldrig lært hverken at sy eller strikke. Men perlesyning skulle åbenbart vise sig at være mit skjulte talent i det univers. Her er det selvfølgelig også fint at besidde en smule finmotorik, men endnu vigtigere at mestre fokus, tålmodighed og vedholdenhed. Dyder som jo generelt er gode at fremdyrke i alt, man gerne vil blive god til! Der er meget tællearbejde undervejs – hvilket gør det til en ganske meditativ aktivitet. Det er svært at lade tankerne flyve andre steder hen, for så går der hurtigt kludder i syningen af mønstret. Helt enkelt handler det om at få det rigtige antal perler i de rigtige farver på tråden, inden nålen skal igennem en perle, for så at fortsætte med at tælle og være vågen igen. Det skønne er at man fra start kan lave sit helt eget design. Man har en opskrift på formen af perlekraven, og så farvelægger man selv mønstret. Hvilket i øvrigt også gælder for den store perlekrave til nationaldragten. Hver krave er helt unik og personlig.
Efter at have øvet og fået styr på teknikken besluttede jeg, at min første perlehalskæde skulle holdes i et enkelt sort / hvidt mønster, da jeg ønskede at skabe et meget simpelt og nedtonet udtryk. Inspireret af nogle meget flotte og simple perlekraver min kollega havde med på kurset, af Channels klassiske flotte dragter, hvor det sorte og hvide ofte spiller enkelt og rent op imod hinanden i forskellige mønstre – og så var jeg i høj grad også inspireret af at have set andre arbejde med perlerne i samme enkle farveskala.
Da jeg boede i Nuuk i 2018 havde Inuk Design en butik, hvor grundlæggeren Lis Stender havde udstillet sin nationaldragt, som helt modsat den traditionelle farverige dragt, er holdt i sort / hvide farver. Den helt særlige smukke dragt er der en personlig og meget rørende historie bag. Kunstneren Lisbeth Karline Poulsen lavede en helt hvid nationaldragt som en del af sin udstilling “The Whiteout” i 2014, som stillede spørgsmålet; hvor er vi på vej hen, hvis vi nulstiller det hele og står med et hvidt blank lærred. Den dragt er også virkelig flot og optræder iøvrigt også i filmen “Lykkelænder”, jeg så tidligere i år.
Jeg nåede at blive færdig med min perlehalskæde kort tid inden, jeg forlod Nuuk sidste sommer. Og så gik tiden, som den jo så ofte gør.
I februar meldte jeg mig så til en workshop i perlesyning på Nordatlantens Brygge. Som forstås var jeg således ikke helt nybegynder ud i grønlandsk perlesyning og havde mest af alt meldt mig til, for at komme igang igen. Workshoppen blev holdt af den grønlandske designer Aviaaja Kleist Burkal, som startede med at holde et grundigt og spændende oplæg om perlernes historie, hvor jeg fik tilført fine nye detaljer til den viden, jeg havde i forvejen – og herefter gik vi så igang med syningen udfra en udleveret opskrift. Denne gang besluttede jeg at tilføre lidt farve til kreationen – den fine lyserøde, som ses en del i modebilledet lige nu, og som jeg selv er ret vild med
Det var i det hele taget en rigtig hyggelig eftermiddag med god stemning og masser af kreativitet. Og som blev afsluttet med endnu et inspirerende besøg i den daværende udstilling af modedesigner Jørgen Simonsen og hans kollektion “Iskrystalprinsessen vol. II” med grønlandsk inspireret Haute Couture. En udstilling som jeg så både i forbindelse med en debataften i januar og en rundvisning af designeren selv i december måned sidste år. Og hvor vi også fik historierne bag de eventyrlige og vilde perlekreationer, der indgår i den smukke og fantastiske kollektion. Tænk hvis jeg kunne skabe noget, der bare ligner dem en lille bitte smule en dag!
Tv: Opskriften til formen på den sort / hvide perlehalskæde kan findes i bogen “Syning med perler” af Eva Nielsen, Borgens Forlag, 1974. Th: smukt perlearbejde på Jørgen Simonsens kollektion “Iskrystalprinsessen vol. II” udstillet på Nordatlantens Brygge 2019.
Vil du selv igang med perlesyning har både Det Grønlandske Hus i København og Nordatlantens Brygge ind imellem kurser på programmet, men det gælder om at være hurtig, da de ofte er ret populære.
Du vil muligvis også synes om
Grønlandsk perlesyning 4 – fra Nuuk til København
Grønlandsk perlesyning 2
4 kommentarer
Henriette
Dejligt ❤️
Felicia Lensborn
Tak 🙏❤️ Dette er blot første af mange indlæg om grønlandsk perlesyning, – satser jeg på!
Anne Jacobsen
Hvor smukt og fascinerende
Felicia Lensborn
Mange tak, Anne 😊