Design,  Grønlandsk kultur

Ulo / ulu: den grønlandske kvindekniv

Da jeg kom til Grønland i 2018 mødte jeg en verden af symboler, som er en del af den grønlandske kultur, og som jeg ikke havde set før. Ét af dem var Ulo´en. Overalt, og jeg mener overalt, så jeg denne ovale aflange form med et lille håndtag / skaft, som jeg straks blev fascineret og dybt betaget af. Både fysisk som redskab, men også afbilledet og som en del af designet på alskens slags ting: postkort, kunst, tøj, smykker, tasker, kunsthåndværk, duge, puder og stol, you name i! Jeg havde ikke været i Grønland i mange dage, før en kollega forklarede mig hvad det var: en Ulo og dens funktioner. Eller kvindekniven, som den også hedder i daglig tale.

 

En hurtig rundspørge blandt venner og bekendte, da jeg var hjemme i Danmark igen, afslørede dog hurtigt, at det var de færreste, der vidste, hvad jeg talte om, når jeg sagde ordet ulo. De fleste havde aldrig hverken set eller hørt om den. Så dette indlæg har ligget og “marineret” stort set lige siden. For ide´en med min blog er jo netop at “åbne op” for alt den grønlandske kultur, som vi ikke bare sådan lige støder på her i Danmark.

Her bruges ulokniven til at skærre mattak – klassisk grønlandsk spise, bestående af hvalhud og spæk – her serveret på popup restauranten Kalaaliaraq – Gastropub by Hegelund, Nuuk 2018.

Ulo´en blev hurtigt, og er stadig, et af mine favoritsymboler fra Grønland. Noget af det, som virkelig fascinerer mig ved den grønlandske kultur er, hvordan historien løber som en rød tråd gennem det moderne hverdagsliv, og hvordan den smelter sammen med nutiden på smukkeste vis. Som fx her med Ulo´en, som har været et af de vigtigste redskaber i Grønland gennem tiderne, og som stadig bruges i dag. 

 

Formen er smuk og der er noget styrke ved et redskab, som historisk set kun har ligget i kvindehænder. Når fangsten var bragt hjem brugte kvinden ulokniven til at klargøre skindene til beklædning. Både når indersiden af skindet skulle skæres fri for fedt og der skulle skæres i selve skindet. Den bruges stadig ved fangst i dag, til at skære skind og er et yndet redskab i det grønlandske køkken. Til at skære kød (fx mattak), urter eller andet der skal hakkes.

Isaksen Design har og har haft ulo´en på mange af deres designs, som jeg er svært begejstrede for. Jeg har T-shirts, nederdel, bukser og tørklæder med ulo print. Fotos: Nadine Lensborn.

Mit første Isaksen køb i Nuuk hos butikken “Bror og Søster” var denne bluse, som er lidt en klassiker, og hvor ulo´en træder tydeligt frem. Flere af min kollegaer i Nuuk gik med den, og første gang, jeg så den vidste jeg, at den måtte jeg bare have.

Ulo´en udskåret på stole på Cafe Inuk på Inuk Hostels i Nuuk. Kommer du til Nuuk er dette sted et must-see, med den smukkeste udsigt til fjeldet Sermitsiaq.


Ulo´er på Nuuk Kunstmuseum.

Kært barn har mange navne. Den staves både ulo og ulu. I Grønland ulo efter gammel retstavning, som stadig ses mange steder, mens stavemåden ulu også bruges i dag, ligesom i Canada og Alaska. Skaftet er af træ og bladet af metal, og formen varierer fra Grønland til Alaska, og den varierer fra by til by og fra bygd til bygd i Grønland. 

Det fine viskestykke med ulo´er på er designet af væveren og kunsthåndværkeren Anne-Mette Holm, og det købte jeg på Grønlands Nationalmuseum, hvor jeg lige nåede forbi min sidste dag i Nuuk. Heldigvis! Virkelig flot og spændende museum, som jeg håber at komme forbi igen en dag.

 

Jeg nænner simpelthen ikke at bruge viskestykket, som viskestykke ; ) – istedet har jeg det altid liggende som underlag, når min perlesyning kommer på bordet, og ofte også bare som et underlag til en kaffekop og lignende. Posen fik jeg, da jeg købte det, og den har jeg også spottet fx i Det Grønlandske Hus i København. På posen ses ulo´er fra forskellige steder med angivelse af hvor de kommer fra. Og her ses det også at formen er forskellige fra Vest-, Øst og Nordgrønland. Og da jeg var i Nuuk var det selvfølgelig mest den Vestgrønlandske jeg så her. 

Jeg sendte mange smukke postkort ud i verden fra Nuuk og jeg købte også mange med hjem. Bla. de fine grafiske kort fra Inuk design (tv.), som også har ulo´en som yndet symbol, og så Aage Gitz-Johansen (th.), en dansk kunstner, hvis Grønlandsmotiver er ikoniske – ham er jeg ret vild med. Jeg sendte adskillige postkort fra Nuuk med ham (købt på Nuuk Kunstmuseum), men jeg tror dog ikke jeg fik sendt dette, hvor en kvinde bruger ulo´en til at frigøre skindet og skære kødet på en sæl.

Smukke gamle ulo-knive på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. I bogen Glimt af Grønlands kultur” af Ole G. Jensen (milik publishing, 2007) kan man læse, at i de tidligste versioner af redskabet var knivsbladet lavet af sten, og at metal blev en eftertragtet handelsvare i den første kontakt med europæerne. Det er iøvrigt en fantastisk bog, hvis du vil have et hurtigt overblik og introduktion til de vigtigste elementer i den grønlandske kultur – deres historie, samt hvordan de indgår i dag.

Ulo som fint mønster på øreringe designet af Magdalene Boassen hos Inuitten på Amager og th. på toilettaske (gave fra min søster) og tørklæde (købt i Nuuk) – begge dele fra Isaksen. Herunder smukt keramik-kunsthåndværk med ulo´en på af Kristine Markussen fra Narsaq. Også set hos Inuitten.

Nu drømmer jeg lidt om en flot ulokniv, der ligger godt i hånden, til at skære grønt og nødder i køkkenet. Og jeg drømmer om nogle øreringe med ulo i sølv fx disse smukke ulo øreringe fra Tage Hansens Guldsmedie (også kendt under navnet Thulemanden), som har de flotteste Grønlandssmykker (de kommer på ønskesedlen til næste fødsesdag sammen med de flotte smykker, som er lavet i samarbejde med Aage Gitz-Johansen, kunstneren jeg er helt vild med og også nævnte tidligere).

 

Mange ting kan selvfølgelig købes online i dag, men Det Grønlandske Hus i København holder markeder flere gange om året, fx julemarked og forårsmarked, hvor masser af kunsthåndværkere er til stede på standende, og her ses også ofte masser af ting med ulo´en på.

5 kommentarer

  • Ole g. Jensen

    Ja Grønland er spændende. Tak for den pæne omtale af min bog!😇👍 som er udkommet på 7 sprog i flere oplag!
    Vh
    Ole G.

    • Felicia Lensborn

      Selv tak, Ole 😊 for din kommentar og for at læse med! Skønt at høre bogen er kommet så bredt ud. Kan godt forestille mig, jeg vil hive den frem i lyset igen i indlæg her, da den har så mange elementer med 🇬🇱

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *