Velkommen til bloggen
Da jeg 8. januar 2018 steg ombord på et fly i København, for at sætte kursen mod Nuuk, hvor jeg skulle arbejde og være de næste 5 1/2 måned, havde jeg slet ingen ide om, hvad der ventede mig forude. Jeg havde godt nok lige været på et 2-dages lynkursus i alt fra Grønlands geografi, dyreliv, politiske klima til landets kultur, sprog og praktiske dagligdagsting. Så lidt klædt på var jeg. Men jeg havde aldrig været i Grønland før! Og en ting er viden. En anden er oplevelse og erfaring. Da jeg landede i Nuuk stod solen højt på en lys blå himmel, og det vintermørke, jeg havde forladt derhjemme, var langt væk. Det var den mest betagende udsigt udover vandet til gengæld ikke, til sneklædte fjelde og til farverige moderne huse, mens jeg kørte min første tur gennem byen i bus.
Jeg havde altid drømt om at komme til Grønland, nu var jeg her, og Nuuk var så anderledes end noget, jeg overhovedet havde kunnet forestille mig. Denne vibrerende mini-storby som nærmest mod alle odds insisterede på at ligge lige dér midt i det arktiske omkranset af den vildeste natur med sin helt egen dagsorden. At komme om vinteren var selvfølgelig noget helt særligt. Alt var pakket i hvidt. Som én spurgte på Instagram: “Is it snow city?”. Jeg var overvældet af de høje fjelde, vidderne, at Nuuk var så meget større, end jeg troede, at der var så mange butikker, at husene var så moderne, de mange biler, af byens mangfoldighed, at grønlænderne så så forskellige ud. Nuuk overraskede med det samme, og dag for dag blev det unuancerede stereotype billede af Grønland, jeg nok måtte indrømme at have haft, langsomt visket bort.
Det arktiske klima og den storslåede natur var selvfølgelig noget af det første, der blæste mig omkuld. Den ualmindelige friske og klare luft, der var en fryd at indånde og som gjorde at den natur som omkransede byen stod knivskarpt frem. Jeg fik min egen fornemmelse for sne, og set nye sider af snestorme, tåge og solen. Det var som om, den var meget tættere på dér i Nuuk.
Men dét der endte med at gøre størst indtryk, var faktisk det helt almindelige moderne hverdagsliv i Nuuk, som sammen med det rige mangfoldige kulturliv, lever side om side med de gamle traditioner, myter, sagn og symboler. Og det er dét moderne Grønland, jeg ønsker at formidle her. Et Grønland som var ukendt for mig, og som det er min oplevelse, det er, for de fleste danskere.
Qinngorput – en af Nuuks to forstædder – og siluet af trommedanser ved indgang til Nuuks Kulturhus Katuaq.
Ulokniv og Mattak – klassisk grønlandsk spise, bestående af hvalhud og spæk og rejsesalat – serveret på popup restauranten Kalaaliaraq – Gastropub by Hegelund, Nuuk 2018.
”In a New York Minute” er et udtryk født ud af, hvor hektisk alting går i NY. I Grønland går tiden anderledes. Det var en af de første ting, jeg lærte om landet. I Grønland kender naturens kræfter nok til årstider, men at være så underlagt en vild natur gør at man er nødt til at leve mere i nu´et. Man kan lægge planer og lave aftaler, men alt kan hurtigt ændres af en pludselig snestorm. Sneen betyder helt konkret, at man må sætte tempoet ned. Fly bliver nemt forsinkede og ja, sådan er det hele tiden. Tiden går “In a Nuuk York Minute”.
“In a New York Minute” er et kendt udtryk, der også har lagt navn til adskillige musiknumre, film, bøger… Mange fristes til at bruge kælenavnet ”Nuuk York” for Grønlands hovedstad Nuuk; men byen ligger nu heller ikke langt fra den ikoniske smeltedigel på landkortet og er på mange måder sin helt egen lille arktiske metropol, hvis størrelse i kvadratkilometer (690) og antal indbyggere (tæt på 18.000), slet ikke siger noget som dens coolness-faktor og vibe. Her bor og arbejder folk fra mange forskellige lande, hvilket er med til at give byen et internationalt touch.
Her er forstæder med nybyggeri med altaner og store vinduesfacader. Højhuse der tårner sig op bag den historiske kolonihavn. Her er Nuuk Center med både Matas og Café, kulturhus der byder på koncerter såvel som Art Cinema, her er svømmehal, skibakke og mulighed for at nyde drinks i en hotelbar med udsigt over Nuuks fjelde og vandet. Her er snekrabber i frysediskene i supermarkedet, her er støvler, jakker, vanter og tasker af sælskind overalt, hvaler som leger i fjorden og nordlys der funkler lystigt over byen gennem vinteren. Her er det mest betagende sprog, som er er så svært at udtale, og som nogen har vurderet til at være det sværeste at lære af alle verdens sprog. Et sprog jeg selv er gået igang med at studere, – det vil I også komme til at høre meget mere om her på bloggen.
Fine punge i sælskind hos Tupilak shop. Andeløs smuk udsigt til fjeldet Sermitsiaq fra cafeen på Inuk Hostels. Der luftes vasketøj på altanerne året rundt i de farverige huse i Nuuk.
Mine 5 1/2 måneder i Nuuk satte spor. Og siden jeg kom hjem til Danmark og København igen har jeg fortsat med at dyrke det grønlandske, hvilket der heldigvis er gode muligheder for både i Det Grønlandske Hus og Nordatlantens Brygge, som begge steder byder på masser af arrangementer med grønlandske kunstnere, foredrag og udstilinger.
Med bloggen ønsker jeg at yde mit personlige bidrag til at udbrede kendskabet til landet, og jo især byen Nuuk, jeg selv har forelsket mig i – at vise et mere nuanceret nutidigt billede af Grønland, – og ikke mindst bare dele min begejstring for den rige grønlandske kultur, som den åbenbarede sig for mig i Nuuk, og som jeg nyder den nu i København.
Tro mod bloggens navn kommer det hele til at udfolde sig i et tempo, som ja, livet nu engang folder sig ud. Nogle gange vil her være hektisk aktivitet, andre gange overtager stilheden og roen for en stund. Men uanset tempo vil der løbende komme indlæg, interviews, omtaler, refleksioner og anbefalinger…
Håber at kunne inspirere og berige jer, der læser med!
Felicia Lensborn
Du vil muligvis også synes om
2 kommentarer
Charlotte Calberg
Flot og spændende – rigtig godt gået Felicia – bare af at have læst din intro, tænker jeg, at der må derop en dag 🤓 – snart
Felicia Lensborn
Tusind Tak, Charlotte 🙏 når du tænker sådan, er min blog kommet godt fra start, føler jeg! 🇬🇱❄️☀️Tak, fordi du læser med!